Interview med Tina Mortensen og Marc Stott
I forbindelse med offentliggørelsen af landsstatistikkerne 2011 tog vi et nærmere kig på de enkelte placeringer. En af de ting fra 2011-sæsonen som lå i baghovedet, var træner Tina Mortensen’s flotte år.
Tina Mortensen endte på en syvendeplads på landsstatistikken for trænere 2011. Denne er opgjort efter indvundne penge. Billedet bliver et væsentligt andet, når man kigger på antal sejre. Her ligger Tina Mortensen på en andenplads efter årets championtræner Bent Olsen. Vi checkede vinderprocenten, denne lå på 22,37 % kun overgået af Helle Christensen’s 31,25.
Samtidigt var Marc Stott nomineret for fjerde år i træk i kategorien ”Årets jockey”, der kåres på Hestesportens Galla.
Vi blev derfor nysgerrige efter at høre lidt mere om årsagen til de gode resultater, og kontaktede derfor Tina Mortensen og aftalte et møde for et interview.
En kold mandag morgen i december startede vi bilen og kørte til Fyns Væddeløbsbane.
Interviewet:
Hvad står TMRacingteam for?
Tina:
Det står dels for mit navn, og dels for, at vi er et team Marc og jeg. Vi er lige gode om det begge to. Når man kæmper sådan for det, som vi gør, er det vigtigt, at man er mere end en til at bidrage.
Hvordan startede interessen for galopsport?
Tina:
Jeg startede med at ride fuldblodshest direkte da jeg var 12, og har aldrig siden givet slip. Der var ingen anden race, der fangede interessen på samme måde. Det var en af de første heste jeg red på. Min far havde en hest via hans familie, som altid havde boet på landet. Den manglede et sted at bo, og det blev tilfældigvis, ved en galopstald, hos en amatørtræner i Ålborg, der havde rimelig mange heste.
Marc:
Jeg kendte ikke til meget andet. Det gav jo helt sig selv. (red.: Marc’s far Ken Stott red i Skandinavien i 1970′erne og vandt bl.a. derby’s med Moonbeam). Der har altid været en interesse, det kan jo ikke undgås.
Hvordan har i uddannet jer?
Marc:
Det startede hos min far. Derefter rejste jeg til England i vinteren 2002, og var der til foråret 2003. Da jeg startede derovre vejede jeg 52 kg, men var hurtigt oppe på 54 kg, hvilket var for tungt for en lærling derovre. Jeg tog så tilbage, og kom til Fredrik Reuterskiöld på Jägersro, hvor jeg var et års tid, hvorefter jeg kom til Bent Olsen i København og var der det næste års tid, men havde ikke så mange ridt. Frem til foråret 2006 var jeg hos Richard Gibson i Chantilly nord for Paris. Talentet manglede ikke sagde de, men man kunne ikke udnytte lærlingevægtlettelsen. Richard Gibson er nu træner i Hong Kong. Jeg kom så hjem i foråret 2006, og fik professionel licens i september 2006.
Jeg kan ikke klage, det har gået godt. Det er ikke antallet af sejre, der mangler, men derimod storløbssejrene desværre. Det er svært, når man rider for os selv, at få “rigtig gode ridt”.
Tina:
Jeg startede med at ride ved de forskellige amatørtrænere, der var oppe i Ålborg. Vandt sejre, som hurtigt voksede til flere sejre. Jeg red i Fegentri-løb og kom rundt og oplevede lidt af verden, og blev hurtigt helt bidt af hvad jeg så. Det var meget mere interessant end det, der var herhjemme.
Jeg ville ikke andet, så jeg fik en læreplads hos Brian Wilson og var siden hos Gert Jensen og Bent Olsen. Ind i mellem boede jeg i USA i henholdsvis Kentucky og Florida, alt efter hvor der var sæson.
Jeg vendte tilbage, men var derovre i fem vintre, fordi jeg var grebet af den måde tingene foregik på der. Jeg har også været i England og redet flere løb, men det har altid været USA, der har stået mig nærmest.
Ved siden af jeg dyrkede galoppen, har jeg taget en HHX-eksamen inden for butik.
Hvorfor valgte du at stoppe din jockeykarriere Tina?
Da jeg vente tilbage fra mit sidste ophold i USA, besluttede jeg at vende tilbage til Ålborg fremfor at blive i København. Mine forældre og jeg købte en hest, men den trivedes ikke, der hvor den var sat hen, og så besluttede jeg selv at træne den. En blev snart til to, der blev til seks og snart ti. Efter at jeg var startet som træner i Ålborg, kom Marc ret hurtigt til stalden, og jeg overlod derfor roret til en, der var en bedre rytter. Jeg fortsatte godt nok med at ride, men mere i træning og for sjov. Samtidigt erkendte jeg, at det var nødvendigt at tænke lidt bredere.
Fra Ålborg flyttede vi til Jydsk Væddeløbsbane, da det var svært at få hesteejere i Nordjylland.
Hvad gjorde, at I rejste til Fyns Væddeløbsbane?
Tina:
Banen i Århus passede ikke helt til vores måde at træne på, og så boede Marc’s familie her på Fyn. Desuden lå banen centralt i forhold til de øvrige væddeløbsbaner.
Marc:
Vi mangler ikke noget her. Vi har en god sandbane, vi kan bruge græsset flittigt, i modsætning til mange andre baner, og der er en rundbane i Broløkke Skoven samt en 400 meter lang bakke i Tusindårsskoven.
Nordøst og øst for banearealet ligger der folde, som benyttes både af travet og galoppen.
Hvor mange heste har i plads til i stalden?
Der er rigeligt plads. Antallet er nok max. 25 heste med den nuværende bemanding, således at man kan nå alting. Vi kan simpelthen ikke se hestene som et nummer i rækken, hver hest betyder noget.
Der er 10 heste herinde nu, men når sæsonen starter, er vi oppe på 25 heste. Til januar kommer alle treåringerne samt de ældre der ikke har startet så tit herind, og i februar de resterende.
Har i nogen forklaring på det flotte resultat i år?
Tina:
Vi løber ikke vores heste i form, de er som regel klar, når vi stiller op. De får ikke 12 starter pr. sæson, men derimod kun seks til otte.
Marc:
Når vi starter en hest er den klar nok til, at den kan præstere ordentligt første gang ude. Gangen efter er den som regel, der hvor den skal være. Hvis den er, hvor den skal være, holdes formkurven så længe som muligt.
Har i en speciel træningsmetode?
Tina:
Vi “lytter” til den enkelte hest, og ser hvad den har behov for. Jeg sørger for altid selv at sadle hestene op på løbsdage. Der må ikke gå noget galt.
Marc:
Vi har selvfølgelig vores faste metode, den kører vi efter, og så ser man hen af vejen, om der er en, som skiller sig ud. Den skal måske have mere eller mindre for at være på det ønskede niveau.
Hvilken sejr var i særligt begejstrede for/stolte af i 2011?
Marc:
Da Hong Kong Legend(IRE) vandt Jydsk Champion Stakes, hvor han slog Boxing Day. Det var et sjovt løb.

Hong Kong Legend med Marc Stott vinder Jydsk Champion Stakes. FOTO stillet til rådighed af TMRacingteam.
Tina:
Det, at nærmest alle heste der har været startet, har vundet.
Hvad er jeres forventninger/forhåbninger til 2012?
Marc:
Vi har nogle spændende toåringer. Vi har et par ældre heste, der godt kan tegne til at kunne tage det et skridt videre. Det gælder både Hong Kong Legend og Gilbertian.
Tina:
Vi havde ret gode toåringer i år, der ikke helt nåede at vise hvor gode de egentlig var i løb. Det skulle gerne gøre, at vi står med en række gode treåringer i 2012. Hvis vi kan få dem og de nye åringer til at fungere optimalt, så synes jeg, at der mange sjove muligheder.
Som materialet ser ud, så tror jeg, at vi med held kan stræbe efter at gøre det ligeså godt som i år. Det virker som om, materialet er en lille smule bedre nu.
De ældre heste er efterhånden deroppe i handicap, hvor de tegner til at være gode, og vores åringer virker bedre end i mange år.
Man kan ikke spå om fremtiden, man kan blot håbe, og så skal det hele have lov til at gå op i en højere enhed, hvis man kan formå det. Der er ikke noget, vi vil ændre på med hensyn til vores strategi, men blot håbe på, at alle hestene holder sig på alle fire ben, at vi får nogle gode hesteejere samt at vejret arter sig.
I handlede her i efteråret på Doncaster Sales. Fortæl lidt om jeres indkøb.
Tina:
Vi købte tre heste. En smart lille model, en hoppe efter Avonbridge. Storesøsteren har produceret gruppeløbs vindere i Brasilien. Alle afkom ud af moderen er vindere.
En 2-års hingst, Loxton Lad, efter Lawman hvis første årgang har løbet i år. Han har haft seks starter i år, hvor han har været fjerde og femte. Han er i anparter.
Ligeledes købte vi en tredje hest en hingst, der er helbror til avlshesten Needwood Blade samt en helsøster, der blev solgt på Yearling Sales i Newmarket i år for £250.000. Han blev kastreret, da han var noget af en håndfuld.
Hvornår forventer I vi ser dem i løb?
Marc:
Breaking Dawn og Loxton Lad kommer helt klart ud tidligt. Vi har snakket om at melde Loxton Lad til Jyllandsløbet, og så er der jo 3-årsserien, og vi håber så på mere udvikling, når han er fire år.
De erhvervede heste er til salg.
—————————————————————————————————————-
Indtrykket var, efter at have tilbragt en halv dag med de to unge mennesker, at her havde vi et utroligt seriøst og dedikeret team. Galop News ønsker dem alt muligt held i deres bestræbelser, og takker for interviewet.
Det bliver spændende, at følge TMRacingteam i 2012.
Af: Kurt René Madsen



















